Bevares, der er jo tusind ting, der skal gøres endnu. Jeg skal jo pakke hele mit indbo sammen og flytte det til et sted, hvor det kan opmagasineres. Jeg skal også lige have de sidste formalia på plads, såsom et internationalt kørekort f.eks. Jeg skal også have købt noget mere varme-/Ugandavenligt tøj. De fede må svede!
Jeg skal flyve den 11. september. "Den 11. september?", tænker nogle af jer nok. Det er da en uheldig dato. Til alle verdens terrorister kan jeg bare sige: bliv hjemme under dynen den dag. Ellers får I en kasse med lussinger!
Jeg har fået sagt farvel og på gensyn til mine rigtig gode kolleger på Lagoniskolen 0.-6. i Vojens. Der kunne jeg sagtens se mig selv, når jeg engang vender snuden mod Danmark igen.
Undervisningsmaterialerne til skolen i Masaka er købt. Skolen er på mange måder mere velassorteret end en gennemsnitlig dansk folkeskole, og det er fantastisk.
Jeg er meget spændt på arbejdet med de canadiske elever. Det er jo ligesom mig, der skal lære de kære unger at stave, skrive og læse. Det bliver en dejlig udfordring.
Jeg har også Facebook-mødt mine to nye kolleger, Maja og Jesper. De har to børn, som selvfølgelig også skal med til Uganda.
Tænk at være barn og få lov at komme ud at se verden, møde andre mennesker og opleve kulturer, der er så anderledes end vores. Det kan kun skabe gode og kulturelt intelligente unge og voksne.
Og tænk at have modet til at rejse fra Danmark med to relativt små børn, for at bo i Uganda i et år. Det er sejt og modigt. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer:-).
Child Care Denmark - som fadderskabsorganisationen, jeg skal arbejde for, hedder - har en hjemmeside, hvor hverdagen er meget veldokumenteret i form af en dagbog. Hvis I har lyst til at følge med i den, så kan den findes her:
Child Care Denmark
De næste par måneder står i sommerens tegn. Jeg skal køre taxa på Samsø, og jeg skal rundt og besøge familie og venner en sidste gang, inden jeg fiser til Afrika. Jeg glæder mig til at ser jer ude i det danske sommerland.
Jeg har jo lovet, at mine indlæg ikke skal være længere end det første, så derfor slutter jeg her.
Tilbage er der kun at sige:
Peace out!
Du må ha en rigtig god tur Jacob!
SvarSletjeg kender Maja og Jesper, mest Maja, men skønne og herlige mennesker!
Knus Line Dupont Lomholt